I Tyskland er julen noget helt særligt. Allerede fra slutningen af november begynder de stemningsfyldte julemarkeder at titte frem. Og derfra glider julen hen over landet med alt hvad det indeholder af glühwein, honningkager, salmer og adventskranse.

Til december hører en række forskellige traditioner til: Den 5. december stiller de tyske børn deres blankpudsede sko uden for døren inden de går i seng. Om natten kommer Nikolaus og lægger et ris med chokolade og småkager i dem. Den 6. december klæder to voksne i familien sig ud som Nikolaus og hans medhjælper Knecht Ruprecht. De giver små gaver til børnene, som dog først skal fremsige et lille digt eller synge en sang for at få fingre i lækkerierne. Den 6. december er også ”Dreikbnigsfest”, en helligdag for hvor drenge klæder sig ud som de hellige tre konger Casper, Melchior og Balthasar. De bærer en stjerne på en stang og går rundt og synger ved dørene. De får en skilling og skriver som tak CMB og årstallet på døren med kridt. CMB er en forkortekse for det latinske ”Christus Masionem Benedicat” – Kristus velsigne huset. Den 24. december er heiligabend, hvor juletræet pyntes. Under træet arrangeres en julekrybbe. Mange går i kirke om eftermiddagen. Man spiser let mad som f.eks. kold salat, inden juletræet tændes. Gaverne deles ud og børnene får af vide af de er fra Christkind. Den 25. december er Weihnacht, hvor man til aften spiser en middag af f.eks. gåsesteg, haresteg, flæskesteg, skinke eller kalkun.

Glade Jul dejlige jul

Salmen af B. S. Ingeman er blot en i rækken af kultur Danmark har arvet fra Tyskland. F.eks. stammer idéen med at fælde et grantræ, tage det med ind i stuen og pynte det også fra vores naboer syd. En anden tysk gæst i de danske hjem er Adventskransen. De første adventskranse hang i Sønderjylland i årene omkring første Verdenskrig. På daværende tidspunkt var landsdelen tysk, men de dansksindede pyntede adventskransen med røde og hvide bånd for at markere deres tilhørsforhold til Danmark, og da Sønderjylland i 1920 blev genforenet med Danmark fulgte skikken med.

Dagene tælles

Det er bestem hverken en ny eller barnlig ting at glæde sig til jul. Før den tyskfødte Gerhardf Lang producerede den første trykte julekalender i 1908, trak familier en kridtstreg på jorden eller tændte et lyst hver aften fra og med 1. december for at markere dagene frem til jul.

Julemanden hvem?

Til jul er det ikke julemanden, men Christkind som kommer med gaverne. Christkind er afbilledet som en engleagtig figur med blonde krøller og vinger. Julemanden eller Skt. Nikolaus stammer fra det katolske kristendom, men med reformationen i det 16. åhundrede blev det anset for blasfemisk af idolisere helgener frem for Jesus selv. Derfor kom Christkind – Christus Barn. Løbende med at Europa blev mere sekulariseret, begyndte den protestantiske Christkind og den katolske skt. Nikolaus at krydse. Skt. Nicholas blev en sekulariseret version af sig selv, nu kendt som ”der Weihnachtsmann” Julemanden og fejret uanset religionsretning. Og Christkind blev transformeret fra en babyjesus indtil en blond kvindelig engel.